Dit barn vil gerne have et fritidsjob
Vi hjælper med at finde et fritidsjob til dit barn
Har du et ungt menneske, der gerne vil tjene egne penge og er klar til at komme ud og få erhvervserfaring?
Ungeindsatsen i Aabenraa har ansat en virksomhedskonsulent og en fritidsjobmentor, der kan hjælpe med alt fra ansøgninger, virksomhedskontakt, generel sparring på jobsøgningsprocessen, skat osv.
Udover det værdifulde i, at dit barn tjener egne penge viser forskning, at fritidsjob har en positiv effekt på den unges trivsel og udvikling.
Unge, der har et fritidsjob, lykkes bedre gennem uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Derudover højnes deres sociale kompetencer og deres selvværd.
Læs mere her om kommuners fokus på hjælp til fritidsjob.
Tag gerne kontakt til os, hvis du tænker, at dit barn kunne have gavn af et fritidsjob.